Hvordan køber man et domæne?

Hosting, webhotel, domæne? Hosting udbyder? Det hele kan godt virke en smule uoverskueligt, når du bare gerne vil i gang med din nye hjemmeside!

Men inden din nye hjemmeside kan komme op og køre, har du brug for et domæne og et webhotel. Jeg har stået for opsætning af hosting til rigtig mange hjemmesider, og derfor har jeg prøvet en del forskellige udbydere, og kan derfor give god sparring og rådgivning omkring hvilken udbyder, der passer bedst til det flestes behov.

Hvad er et domæne og et webhotel?

Et domæne og et webhotel er nødvendigt for, du kan have en hjemmeside. Et domæne er din hjemmesides navn og adresse, altså din “URL”. Der findes ikke to domæner som er ens, da det er unikt og andre kan derfor ikke hedde det samme. Andre har mulighed for at tage navnet og fx tilføje en bindestreg eller andet, men det navn du har valgt er dit eget.

Domæne

Når du skal købe et domæne, skal du tage stilling til hvad navnet og hvad endelsen skal være. Navnet mange vælger er ens virksomheds navn, ens eget navn, eller et navn som relatere til det indhold hjemmesiden har. Det må ikke være for langt, og skal være nemt at forstå og huske. Mange navne kan allerede være optaget, og man bliver derfor nogen gange nødt til at tænke kreativt.

Er dit navn med danske bogstaver som ÆØÅ, vil jeg anbefale at få et domæne hvor disse ikke indgår, så du fx vælger aeroe-blomster.dk i stedet for ærø-blomster.dk, da det vil performe bedre, men det kan være en god idé at købe begge, så en anden ikke tager det, og så få sat det ene (fx det med ÆØÅ) op til en redirect (videresendelse) til det domæne, hvor hjemmesiden lægger på, så de peger samme sted hen.

Endelsen på et domæne slutter med fx .dk for Danmark, .se for Sverige eller .com for internationale hjemmesider. Hvis din hjemmeside bliver på dansk, og din målgruppe er fra Danmark, er det mest oplagt at vælge et .dk domæne, og de er ofte også billigere at oprette.

Webhotel

Et webhotel er her din hjemmeside er placeret. Det er hvor du har alle dine filer og medier liggende, som tilsammen skaber din hjemmeside. Der er forskellige webhoteller man kan vælge imellem, og den afgørende faktor er hvor meget plads du har behov for. Jo mere plads – jo dyrere et webhotel. Det kan være svært at vide hvor meget plads man har behov for, men start evt med det mindste, og opgrader senere hvis du vokser ud af dit webhotel.

Valg af hosting udbyder

Der er efterhånden kommet rigtig mange udbydere frem på markedet indenfor hosting, og der er stor forskel på dem, hvis man ved hvad man skal kigge efter. Det gælder både pris, men også de ydelser og muligheder de tilbyder som kan variere. Alt det kan godt være uoverskueligt, og derfor vil jeg gerne dele mine erfaringer. Jeg har nemlig én udbyder jeg altid bruger.

Når jeg starter et projekt op, enten selv eller med en kunde, og der skal opsættes en hjemmeside eller webshop, vælger jeg altid at bruge Simply.com. Det gør jeg fordi de har en brugervenlig oprettelses- og købsprocess, og deres kontrolpanel og support er nemt tilgængelige, og gode at navigere i. Derudover har de en masse gode funktioner tilgængelige, fx 1-Click Installationer, gratis HTTPS beskyttelse, statikstikker over dit website, daglig backup og meget mere.

Alt det tilsammen gør Simply.com til en klar favorit, når der skal vælges hosting udbyder. En anden fordel er også deres priser, som er konkurrencedygtige, og de kører ofte kampagner, med rabat på sit webhotel.

Når du skal købe et domæne

  1. Gå ind på deres hjemmeside, som hedder www.simply.com. Her kan du teste om det domænenavn du ønsker er ledigt. Det gør du ved at indtaste domænet i feltet, og trykker på “Søg domæne”. Herefter kan du se om domænet er ledigt, hvis det ikke er ledigt forsøger du med et andet indtil du finder et der er ledigt. Når du har fundet dit domæne og det er ledigt vælger du “Bestil domæne”.
  2. På næste skærm skal du vælge et webhotel til dit domæne. Hvis du scroller ned kan du se der er flere forskellige muligheder. Jeg starter altid med det mindste (og billigste) hotel, så det kan du også vælge. Du kan nemlig opgradere senere. Vælg dit webhotel og tryk på “Bestil webhotel”.
  3. Når du kommer til næste skærm, skal du indtaste dine kontaktoplysninger og evt en rabatkode. Når du køber en skabelon hos mig, får du en rabatkode som giver dig 3 måneders gratis hosting. Når dine oplysninger er indtastet vælger du “Fortsæt bestilling”.
  4. På denne skærm skal du vælge om du er privatperson eller firma, og et par andre funktioner. Fx om du vil forny dit domæne og webhotel automatisk, og om du vil modtage nyhedsbrev. Når du har til og fravalgt efter behov, skal du acceptere Simplys betingelser, og trykke på “Fortsæt bestilling”.
  5. Du bliver her mødt af en pop-op, hvor du skal acceptere betingelserne fra DK-Hostmaster, som er ejeren og udlejeren af dit domæne.
  6. Derefter bliver du sendt til en betalingsgateway, hvor du kan betale med bl.a. kort og MobilePay.
  7. Når betalingen er gennemført, modtager du en mail med alle dine oplysninger fra Simply, samt en mail fra DK-Hostmaster. I mailen fra DK-Hostmaster bliver du bedt om at bekræfte dit køb.
  8. Du har nu fået dit nye domæne og webhotel, og kan logge ind i Simplys kontrolpanel, og begynde at bygge din nye hjemmeside.

Spørgsmål

Jeg håber denne guide var behjælpelig, men hvis du stadig sidder med spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig. Det kan du gøre lige her, eller på mail hej@kantdesignstudie.dk

Tak fordi du læste med. Vi ses!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *